Panel Nordjylland – indsigt i nordjydernes holdninger

Panel Nordjylland gør os klogere på nordjydernes holdninger, interesser og adfærd. Hver måned giver panelets 2.000 nordjyder deres holdninger til kende til konkrete emner. Det giver et troværdigt og nuanceret billede af, hvordan nordjyderne forholder sig til emnerne, og hvordan nordjyderne ser på sig selv, landsdelen, resten af verden og livet. Emnerne, panelet bliver spurgt om, er både højaktuelle og tidløse – og nogle spørgsmål gentager sig, så panelet viser, hvordan holdningerne ændrer sig over tid.

Med nøjagtig viden om nordjyderne giver Panel Nordjylland et aktuelt og faktuelt grundlag for en fornuftig dialog, livlig debat og tankevækkende nyhedsformidling. Og dermed troværdigt og nyttigt indhold til vores mange medier.

Panelets medlemmer er repræsentativt udvalgt på baggrund af køn, alder og bopæl, og repræsenterer derfor statistisk omkring 475.000 personer over 18 år i Nordjylland.

Panel Nordjylland er et samarbejde mellem Jysk Analyse og Det Nordjyske Mediehus.

Se mere på: panelnordjylland.dk/